Om NaturGrafik

Lær os at kende

NaturGrafik.dk blev registreret som domæne i 2001. Siden da er det blevet til tusinder af billeder.

Historien om Naturgrafik går tilbage til 1980’erne hvor en fotointeresseret, nordjysk dreng fik et brugt spejlreflekskamera i konfirmationsgave – et ældre Nikkormat EL. Det blev starten til en fotointeresse, der udviklede sig…
Mange år senere blev der brug for en platform – et showroom, hvor passionen for natur og fotografering kunne forenes. Det blev til NaturGrafik.dk.
I dag er vi flere entusiastiske fotografer tilknyttet og vores billeder har efterhånden været anvendt i flere europæiske lande, USA og Australien til stort set alle formål.
Vores fokus er stadig primært den danske natur – og vi er forsat et lille bureau med nærvær og personlighed -sådan som vi – og vores kunder bedst kan lide det. 

Vi arbejder især med gensidig værdiskabende “content marketing” i samarbejde med natur- og friluftsliv-magasinet NaturGuide.dk. Ønsker du test- og produktomtale i artikelform indenfor vores felt, så kontakt os eller skriv til redaktion@naturguide.dk.

Natur- og miljø

Som helhed er natur og miljø et væsentligt fokusområde i vores virke. Kameraet er med – både på arbejde og i fritiden og ferier. Vi kan slet ikke lade være. Arkivet rummer efterhånden mange visuelle fortællinger af landskaber og miljøer. 

Dyreliv

Af fotografere dyreliv er særligt inspirerende og til tider udfordrende. Vores arkiv tæller efterhånden mange arter – både når det gælder de større pattedyr og ned til de små insekter i deres naturlige miljø.

Friluftsliv

“Mennesker i naturen” er en særlig niche. Friluftsliv – fra jagt, fiskeri, vandring m.m. er populært som aldrig før. Vi er selv aktive udemennesker og har lavet mange fotosessions med test af grej, outdoor-beklædning og aktiviteter i naturen. 

Verden er fuld af opstillede motiver og stock-agencies med amerikaniserede billeder. Her leverer NaturGrafik den ægte vare med masser af motiver, der aldrig har været anvendt før.  

Marianne Riis Lisborg, Partner, VisitNATURE